Voks

Skumbehandling

skumbehandling

Skumbehandling

Skumbehandling er en behandling af varicer. Varicer er det latinske ord for åreknuder, og kan ramme både mænd og kvinder. Åreknuder er snoede vener på benene som kan generer kosmetisk, men ikke umiddelbart har den store helbredsmæssige betydning. Åreknuder kommer som følge af at veneklapperne ikke kan forhindre blodet i at løbe tilbage ned i benet, og det medfører derved et stigende tryk i benet, hvor venerne udvides og kan danne åreknuder. Det vil altså sige at åreknuder opstår fordi veneklapperne i benene ikke fungerer. Andre former for åreknuder opstår som følge af en blodprop i benet, som har ødelagt veneklapperne. De to former for åreknuder bliver altid adskilt, da sygdommen differentiere sig fra hinanden på flere måder, og derved har forskellige risici. Begge former for åreknuder kan dog behandles med skumbehandling.
Skumbehandling af åreknuder

Skumbehandling af varicer er en relativ ny metode for behandling af åreknuder. Selve tanken om at behandle åreknuder ved hjælp af indsprøjtninger er dog gammel, men metoden er blevet fornyet hvor skleroterapeutikum bliver blandet med luft, og hvor selve indholdet af skleroterapeutikum er mindre end hidtil. Det gør indsprøjtningen af skummet mere sikkert.

Selve skumbehandling af åreknuder forløber således at man eventuelt bliver lokalbedøvet på området hvor man skal sprøjte skummet ind. Derved kræver behandlingen altså ingen hospitalsindlæggelse, samtidig med at behandlingen er smertefri, og man derfor kan fortsætte som normalt umiddelbart efter behandlingen. Skummet bliver sprøjtet ind i den store overfladiske vene som forårsager åreknuderne, og derved destruere selve venen som er skyld i at blodet ikke løber rigtigt frem og tilbage i benet. For at mindske bivirkningerne ved skumbehandling af åreknuder, breder man skummet ud i benet ved hjælp af ultralydsscanning.

Åreknuder anses for at være en meget normal lidelse, og kræver i mange tilfælde kun behandling ved hjælp af støttestrømper. Men for at forhindre et stort antal operationer af åreknuder, har man taget skumbehandlingen i brug, for at mindske bivirkningerne ved operation og for at gøre det nemmere at komme åreknuderne til livs. Skumbehandling af varicerne skal formentlig gentages et par gange før de for alvor er væk, men da behandlingen er meget skånsom, betyder det sjældent mere end 1 time på hospitalet i ny og næ. Behandlingen skal efterfølgende helst suppleres med brugen af størrestrømper, for at forhindre nye åreknuder - på den måde virker behandlingen optimalt.